Skanderborg vendte DM-finalen mod GOG og vandt relativt sikkert
U19 piger DM-finale
Skanderborg - GOG 21-17 (13-11)
Mål Skanderborg: Anna Hansen 5, Cecilie Nørskov 5, Mille Lebech 4, Emilie Schleicher 3, Tilde Ulrichsen 3, Andrea Vejsgaard 1
Mål GOG: Signe Bang 6, Freya Hattesen 4, Julie Persson 3, Maja Sommer 2, Isabella Jensen 1, Ditte Alnor 1
Kampens spiller:
Skanderborg: Freja Fonseca
GOG: Signe Bang
Skanderborgs U19 piger kan kalde sig danske mestre efter en tæt finale mod GOG, der måtte se dr grønblusede vinde 21-17.
GOG kom bedst fra start. Signe Bang bombede bolde ind, mens Alma-Olivia Ubbe stod fremragende målet. Men så skiftede Skanderborg Freja Fonseca ind i målet – og det var en god idé.
Fonseca stod ganske enkelt fremragende og kunne noteres for 18 redninger, selv om hun først kom på banen efter godt 10 minutters spil. Det betød, at GOG fik meget svært ved at score, og selv om målelen også kom svært til Skanderborg, så kom de dog lettere.
Derfor kunne Skanderborg trække fra midtvejs i 2. halvleg – godt hjulpet af højrebacken Anna Mathilde Hansen, der scorede flere afgørende mål i pressede situationer.
GOG faldt bestemt med ære i en finale, der blev mere spændende end velspillet.