Jes Nielsen bliver U17-cheftræner i AGF/Viby/Stavtrup i næste sæson
Det bliver en kendt person i aarhusiansk ungdoms-håndbold der overtager AGF/Viby/Stavtups elitesatsning i U17-piger fra kommende sæson, nemlig Jes Nielsen, som også træner AGF’s 1 div. damer, DHF talenttræner og har stor spiller/træner erfaring fra øverst hylde.
Jes Nielsen sætter følgende ord på projektet:
- Jeg har i år oplevet en stor synergieffekt mellem vores 1. division damehold og det at have U17- og U19-spillere med i træningerne. De unge spillere er meget dedikerede og ærgerrige, og dette kombineret med noget rutine og lidt flere kilo har bare givet nogle super gode træninger.
- Det er dette ”link”, som jeg synes, vi kan drage endnu mere udbytte af ved at vi laver et elite set-up i Sydbyen. Efter mit møde med styregruppen er jeg fuld af fortrøstning i forhol kunnd til at samle et team i vores træningsgruppe 1, som kan matche de øvrige jyske projekter.
- Vi kommer til at træne og udfordre spillerne både med U19 og 1.division dame træninger. Det er de færreste spillere, som ligaklubberne kan finde ledige pladser til, og vi synes, at vi med vores tilbud kan være med til at ”klargøre” spillere til øverste hylde med et sundt og velfungerende elitemiljø.
Der vil blive afholdt informationsmøde lørdag 19. februar kl 13.00 i Stadionhallens glasbur, hvor 05-06 spillere og forældre er meget velkommen.