19-årige Ida Marie Pedersen kommer til fra Silkeborg-Voel
Ringkøbing Håndbold fortæller følgende:
Talentfuld og lokal keeper til Ringkøbing Håndbold
Så er målmandsteamet helt på plads til næste sæson.
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere Ida Marie Pedersen til den kommende sæson. 19-årige Ida Marie er udover at være meget talentfuld også lokal pige med opvækst i Skjern.
Ida Marie begyndte at spille håndbold som 13-årig i Skjern, hvorefter hun tog på efterskole, har været en enkelt sæson i Esbjerg inden hun i 2020 skiftede til Silkeborg Voel. Der har hun de seneste år spillet, hvor hun har været med på U19 og 2. division samt spillet enkelte kampe for ligaholdet.
Ida Marie er allerede begyndt træningen med pigerne inden sommerferien venter lige rundt om hjørnet. Hun træder ind i keeperteamet sammen med Stephanie og Rakul, hvilket vi har stor tro på kan gøre det godt i målet til næste sæson.
Jesper Holmris udtaler:
- Ida Marie kommer med stort gå-på-mod og et stort potentiale og vi ser i den grad frem til, at hun bliver en del af vores kommende keeper-team.
Også Ida Marie selv glæder sig til nye udfordringer og læring fra den mere erfarne keeper. Ida Marie siger følgende:
- Jeg ser meget frem tik at blive en del af Ringkøbing Håndbold og er glad for muligheden. Jeg håber på at kunne rykke mig meget, og tro det bliver en rigtig spændende sæson med et spændende hold. Nu hvor jeg er ret ung målvogter ser jeg også meget frem til, at blive en del af målvogterteamet sammen med Stephanie og Rakul, hvor jeg er klar på at suge en masse erfaring til mig.