Stærkt trænerteam fortsætter hos AGFs U15 piger

DHF talenttræner Jes Nielsen og Peter Grove vil også i næste sæson tage sig af talentplejen på pigesiden. Samtidig står det rutinerede makkerpar Morten Brendholdt og Steffen Christensen klar til at tage i mod årgangens nye spillere

AGF håndbold fortæller følgende:

AGF valgte sidste år at booste forholdene for klubbens U15 pigespillere og havde i den indeværende sæson det stærkeste set up nogensinde. En stor succes trods svære vilkår for sporten generelt i 2020/21. Også i den kommende sæson vil der være optimale vilkår til at udvikle de enkelte spillere i et ambitiøst set up.

- Vi får 3 hold i den kommende sæson. 1. og 2. division samt et hold i A rækken. På den måde kan vi møde alle spillerne på deres niveau og sikre mulighed for at vækste håndboldmæssigt samtidig med, at det bliver sjovt. Vi kommer igen til at tilbyde fælles styrketræning i Team Danmark Centeret, fysisk træner og målmandstræner, fortæller Jes Nielsen, der ud over at være ansvarlig for U15 1. division, ESAA lærer, DHF talentræner og JHF instruktør også netop har sagt ja til at træne AGFs bedste damer i første division.

Både i U15 rækken og i 1. division danner Jes makkerpar med Peter Grove, der er uddannet divisionstræner suppleret med kurser i idrætspsykologi. Han har mere end 16 års trænererfaring med ungdomshold på divisionsniveau i blandt andet AGF og Odder.

Plads til nye talenter

Når 2007erne fra 1. maj rykker op til U15, vil også de blive mødt af en rutineret trænerduo.

Morten Brendholdt og Steffen Christensen har i flere år med stor succes hentet pokaler og titler med 2005 pigerne. Det er to dedikerede herrer, hvis hjerter banker for at stå tidligt op og kører til stævner i weekenden, overnatning i gymnastiksale, udendørstræning i snestorm og i det hele taget at hjælpe spillere til at få mest muligt ud af talentet. Morten er selv tidligere professionel håndboldspiller. Steffen er overlæge på Skejby Sygehus og har ud over en bred erfaring med ungdomshåndbold også et godt tag på isposer og sportstape.

- For alle årgangens trænere er det vigtigt, at der er plads til alle spillere uanset evner og ambitionsniveau. Ligeså vigtigt det er at bidrage til tråden op imod vores nye stærke U17 set-up med Viby/Stavtrup, samt AGF 1. division damer og måske endda Aarhus United Liga både på kort og langt sigt, lige så vigtigt er det at give alle med lyst til håndbold en god oplevelse, forklarer Morten Brendholdt.

En stærk holdopstilling også udenfor banen

Mikkel Bach Garbrecht er tilknyttet med ansvar for den fysiske træning. Han vil i Team Danmarks træningscenter sikre den helt rigtige fysiske træning til hver enkelt spiller. Mikkel er bachlor i idræt fra Aarhus Universitet, danske mester i spydkast og ligeledes tilknyttet, som fysisk træner på ESAA.

Mads Andersen er tilknyttet som målmandstræner. Mads har mange års erfaring som målmandstræner, hvilket en række klubber/elitemiljøer nyder godt af.

Mikkel Lee er træner for hold 3 og vil samtidig være stå for det praktiske som årgangsansvarlig. Iain King vil indgå i trænerteamet på hold 1, som holdleder/assistent.

Per Koch – et kendt ansigt i aarhusianske håndboldkredse er med i en rolle som sportslig koordinator.

Der vil blive afholdt et informationsmøde, hvor trænerteamet vil uddybe deres tanker og planer. Tidspunkt og sted vil blive meldt ud senere når vi ved, hvad der er muligt i forhold til Covid-19.

Nye spillere med interesse for projektet er meget velkomne til at kontakte en af nedenstående for en uforpligtende snak af mulighederne:

Jes Nielsen (26352124)

Peter Grove (31764439)

Gamepatch indhold