Oure

Ladefoged skifter til Skanderborg

lørdag. 20. februar - 2016 af Claus Sonne  | Foto: Team Tvis Holstebro


Skanderborg Håndbold fortæller følgende: 

Skanderborg Håndbold får til den kommende sæson tilgang af endnu en talentfuld ungdomslandsholdsspiller. 19-årige Frederik Ladefoged skifter til Skanderborg Håndbold fra ligaens nuværende tophold Team Tvis Holstebro på en 3-årig aftale.

Sportschef Torben Væver:

Frederik Ladefoged er en ung stregspiller, der har fysikken og størrelsen til at blive en af fremtidens profiler i herre ligaen. Han er over 2 meter høj og dækker centralt i forsvaret, og er i hans ungdomstid blevet omskolet fra venstre back til stregspiller. Frederik fik i sidste sæson under Klavs Bruun en del spilletid i Holstebro, men efter trænerskiftet i TTH har han i denne sæson ikke fået nævneværdigt spilletid under Patrick Westerholm.

Frederik er meget bevidst om at han nu skal ind i et miljø hvor han får et ansvar og nogle flere minutter på banen, og jeg syntes Frederik ligner et godt match i Skanderborg. Vi har et ønske om at tilføre lidt mere fysik og hans kompetencer som central forsvarsspiller passer også godt ind i fremtidsplanerne her i klubben.

Det er jo historien om at de unge spillere har det svært i de klubber der drømmer om top 5, og omvendt er det jo vores grønne DNA at give de unge chancen. Samtidigt er det jo vores chance her i Skanderborg, for at få nogle af fremtidens profiler til klubben, Vi skal turde tage nogle chancer og give nogle unge sultne talenter chancen, og det er præcist hvad vi gør i denne situation.

Frederik får nu 3 år i den grønne trøje til at udvikle sig, og det arbejde glæder vi os rigtigt meget til.

 

Navn: Frederik Ladefoged Blazejewicz

Alder: 19 år

Højde: 201 cm

Vægt: 105 kg

Uddannelse: HF

Tidligere klubber ungdom: Idom Råsted, HH90, Team Ikast, Team Tvis Holstebro.

Tidligere klubber senior: Team Tvis Holstebro.

Landskampe: 17 ungdomslandskampe.


Til toppen ↑